Helle Tychsen Bojsen

Natur- og kropsterapeut 

Det professionelle

Oisan Yin Yoga instruktøruddannelse, jan.-dec. 2023.

Uddannet naturterapeut i 2018, med fokus på samspillet mellem natur, krop og psyke. Diplom i pædagogik i 2013 og Cand. Agro. i 2004.

Har siden 2018 hjulpet unge og voksne med at finde mere ro, glæde og styrke, ved at bringe dem i kontakt med kroppen og naturen.

Baggrund som lærer og naturvejleder og har 13 års erfaring i arbejdet med mennesker indenfor, terapi, undervisning og formindling. 

Stifter, ejer og drifter af mit eget one-woman-firm Fri Natur  

Det personlige

Født i 1977 - opvokset i Sønderjylland, som jeg er vendt tilbage til efter uddannelse og oplevelser i København, Århus, London og New Zealand.

Bor, lever, ånder og arbejder fra mit fine røde træhus, ude på landet, tæt på skoven, lige udenfor Gråsten.

Gift med Jesper, der har både støttet og udfordret mig hver dag siden vi gik i gymnasiet. Vi har fire friske unger sammen: Laust, Dicte, Vibe og Sofus.

Min mission

Min mission er, gennem naturterapien, at vise dig vejen til indre ro, mere glæde og nyt håb. At gøre dit forløb og din rejse til et frirum. Et trygt og tillidsfuldt sted, hvor du både får forklaret og erfaret, hvordan du gennem øvelser og oplevelser i naturen, kan øge din livskvalitet og din fysiske og psykiske styrke og velvære. Så du kan føle dig glad, stærk og fri til at nå højere, længere og dybere i dit liv.

 

Jeg elsker den ro der lander i kroppen og sjælen, når jeg er i naturen. Alt det jeg mærker og oplever derude, giver mig mening og mental sundhed. Det er medicin mod stress, jag og uro, det er robusthed gennem turbulente tider - det er ren glæde og livskraft. 

Jeg tror på, at alle mennesker er stærke af natur og at vi sammen kan finde ind til denne kerne af styrke.  At jeg ved at tage dig tilbage til dit naturlige udgangspunkt, kan hjælpe dig til at hele og genskabe balancen i din krop og dit sind. 

På mine forløb, hjælper jeg dig til at udvise mere egenomsorg og giver dig redskaber til at tackle nogle af de udfordringer, du møder i livet – altid ude i det fri og altid med udgangspunkt i kroppen. Fordi din krop blev skabt i og af naturen – du er natur. 

Jeg glæder mig til at se dig.