Natur  og Krop

Dette forløb er til:

  • dig, der kan mærke at det er tid til, at du gør noget godt for dig selv. At det er din tur til at få iltmasken på, så du kan blive ved med at have gnist, glæde og humør.
  • dig, der vil mærke din krop og som drømmer om ny energi, sol i ansigtet og blæst i håret.
  • dig, der ved, at det er tid til selvkærlighed og selvomsorg.

På forløbet lærer du... 

Alle mine forløb starter i naturen og tager udgangspunkt i kroppen. Fordi din krop blev skabt i og af naturen – du er natur.

Derfor kan du se frem til nogle fantastiske naturterapeutiske sessioner i det fri. Og du kan godt glæde dig! Her er der god tid – bare til dig. Her er fred og ro og frisk luft i stride strømme. Her kan du mærke dig selv og få skuldrene lidt væk fra ørerne igen. Vi mødes i smuk natur, hvor jeg hjælper dig til at lande i kroppen og komme til stede i nuet. Jeg guider dig gennem en række øvelser, hvor vi sætter fokus på det, der giver mest mening for dig.

Du får masser af redskaber i rygsækken, som kan hjælpe dig med at berolige dit nervesystem, give dig ny energi og til at sætte fokus på, hvordan du gennem din krop og dine sanser kan øge din livskvalitet og din selvomsorg. Vi arbejder med vejrtrækning, afspænding og forskellige krops- og sanseøvelser, som vil hjælpe dig til at bevare jordforbindelsen. Du kommer ud af hovedet og ned i kroppen igen og jeg lærer dig, hvordan du kan trække tempoet ud af kroppen og ud af din hverdag.

Samtidig får du en række effektfulde kropsøvelser og naturmeditationer i et smukt indbundet hæfte med konkrete forklaringer og gode øvelser - til evigt eje og brug, så du kan fastholde din nye selvkærlige praksis.

Dette får du...

8 personlige 1:1 naturterapeutiske sessioner + guidance (ansigt til ansigt)

Skæppe skønne naturterapeutiske sessioner i fri natur, hvor der er tid blot til dig. Der er fred og ro og masser af frisk luft, så du kan trække vejret dybt og få skuldrene lidt væk fra ørerne igen. (6 sessioner á ca. 90 min med mig i fri natur + to guidance samtaler á ca. 30 min).

8 øvelsesmoduler med krops- og åndedrætsøvelser + naturmeditationer (indbundet hæfte)

Gennem mine øvelser og naturmeditationer, får du både forklaret og erfaret, hvordan du gennem øvelser og oplevelser i naturen kan få kontakt til dig selv og øge dit psykiske og fysiske velvære.

Læs mere om elementerne i mine foløb

Sådan foregår det...

Natur og Krop forløbet, der strækker sig over 4 måneder, hvor vi ses ca. hver tredje uge i halvanden time.  Den første gang vi mødes får du udleveret dit hæfte med de otte selvkærlige moduler med kropsøvelser og naturmeditationer og vi planlægger sammen dit forløb. Vi mødes altid hos mig ude i fri natur og starter dagen med en samtale om, hvad der rører sig i dig og dit liv, hvorefter vi fra dette udgangspunkt arbejder os gennem en række skønne krops-, åndedræts- og sanseøvelser. Vi slutter dagen med en dejlig afspændingsøvelse og en afrundende samtale.  Jeg har alt det grej du har brug for: En varm overtræksdragt til kolde dage. En yogamåtte og tæpper, så du kan ligge lunt og tørt i skovbunden. Varm thé i termoflasken, brænde til bålet og masser af skønne naturoplevelser i ærmet. Så du blot kan koncentrere dig om bare at være til stede og nyde nuet. 

Der er løbende opstart, når jeg har plads. 

Pris 

12.800,- inkl. moms.

Du kan betale beløbet i op til fire rater. 

Læs om forløbet Natur, Krop og Psyke Læs om forløbet Natur, Krop, Psyke og Sjæl

Beat yesterday

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.

Button Text